USA 2004 - uge 3
   
Velkommen
Om os
Jan
Joan
Mark
Mickey
Vores rejser
  Singapore 2003
USA 2004
Singapore 2005
Andre oplevelser
Gæstebog
Fotoalbum
Kontakt & links
   
 

New Jersey

Jan kørte hele turen ned til Madison, New Jersey.
Det var en lang tur, men med diverse hvil undervejs gik det fint og Jan var da i tip top humør, da vi ankom til Dorte og Henriks hjem i Madison.

Desværre var Henrik ude at sejle, men Signe var der og så gik "sømandssnakken" lystigt.

Vi boede alle 4 i Dorte og Henriks soveværelse, mens Dorte var flyttet ind i gæsteværelset og det fungerede fint.

Torsdag tog vi alene til New York med toget. Det var faktisk meget nemt at finde ud af. Vi ville se Ground Zero, op i Impire State Building og besøge National Museum og se deres dino-udstilling.

Ground Zero var selvfølgelig en stor oplevelse og vi gik hele turen rundt om pladsen. Vi var inde i finansbygningen og så deres flotte udstilling om før og efter og der var meget at se og læse!

Vi tog så til Impire State Building og det var ingen succes! På grund at terror truslen var sikkerheden fuldstændig absurd og vi fortrød mange gange undervejs til toppen, at vi havde valgt at tage derind. Vi nåede dog toppen og gik rundt og så på byen oppefra, men på grund at alle de sikkerhedscheck vi havde prøvet undervejs, nåede vi ikke ind på National Museum.

Vi fik lidt problemer med tog afgangen da vi skulle hjem, men hjem til Madison kom vi da.

Lørdag kørte vi med Dorte til Ocean Grove og tilbragte dagen ved stranden.
Om aftenen tog vi med Dorte og Signe i biografen og så Catwoman. Filmen var god, men det er noget af en oplevelse at gå i biografen der, for folk går fra biografsal til biografsal under filmene, hvis det ikke lige passer dem at se den film de har købt billet til.

Søndag tog vi med Dorte og Signe til Bel Haven Canoes og havde en fed dag på vandet i hver vores kano. Jan var den eneste der faldt i vandet - han hævder at Mark vædrede ham......

Mandag ville vi så være taget ind til N.Y. igen, men drengen trængte til en off-dag, så vi blev hjemme og slappede af. Jan og Joan gik dog i byen og handlede lidt ind til at tage med til DK.
Om aftenen blev der grillet lystigt og vi fik klaret hele verdenssituationen med Dorte og Signe.

Tirsdag formiddag fik vi pakket og over frokost kom Signe for at sige farvel og Dorte for at køre os i lufthavnen og her sige farvel.

Det var skønt at skulle hjem til DK, men det havde bestemt været en god ferie og vi har set en masse og mødt en masse søde mennesker, så nu skal vi bearbejde alle de mange indtryk hjemme.

Vi savnede jo også Bongo og I kan tro at både han og vi blev glade for at se hinanden igen.

   
  Uge 1 Uge 2 Uge 3